Jeg træner aikido, fordi jeg blir glad i låget af det, og jeg blir meget klogere på, hvordan jeg kan møde livets udfordringer og andre mennesker – og blive i kontakten, selvom jeg blir ramt.

Vi træner kampkunst i modsætning til kampsport.

Her gælder ikke om at “vinde” over modstanderen.

Vi øver os i at træne fred ved at møde udfordringer (angreb) uden at gå i kamp, flugt,eller frys -mode, men ved at blive i kontakten og vælge en ny vej – og så flyver udfordreren gennem luften og blir fysisk og mentalt flyttet et andet sted hen.

Stemningen er let og glad, og det er SÅ sjovt at kaste rundt med store mænd :0)

Jeg startede aikidotræningen, da jeg syntes, at jeg manglede et

værktøj til, i min hverdag, at kunne modstå det pres, jeg oplevede.

Jeg ønskede at kunne agere som mig selv, og ikke som andre ønskede jeg skulle være – jeg ville smide forventningens åg.

Jo mere jeg kommer ind i træningen, jo mere opnår jeg netop det – jeg opnår at kunne træffe mine egne beslutninger med respekt for mig selv og andre.

Min rejse med aikido startede med en fascination at filosofien bag:

At fred kanvære noget jordnært – noget der kan trænes, at “gen”-bruge energien og kraften fra et angreb og bringe angriberen til fald.

Jeg træner aikido, fordi det er sjovt og fordi det udvikler mig personligt og spirituelt – Det er sjovest når det er legende og let. Det har betydet meget for min måde at være tilstede i verden på – nærvær og evnen til at lytte. Og det har været en lang rejse fra at være mest oppe i hovedet til at komme lidt ned i kroppen. Som i yoga er essensen at forene krop og sind – og aikido er lidt som yoga i hurtig bevægelse. I min aikido-træning opdager jeg mine ego-forestillinger og min frygt/angst og bringer dem til fald, hvilket er frihed – for mig.

Jeg begyndte til Aikido for at lære selvforsvar, men opdagede at det også er en kunstform med et åndeligt og kærligt grundlag, som kan bruges til alt i dagligdagen.

Jeg oplever nu på 6. år en fortsat indsigt og udvikling i evnen til at reagere hurtigere og mere positivt og samtidig bevare roen.

Samlet har jeg trænet Aikido i over 10 år.

At træne med, og undervise, andre har lært mig at have øje for, hvordan mennesker bevæger og begår sig.

I en hektisk verden har det været et fristed og en åbning for at skabe et bedre samspil mellem mig selv og mennesker omkring mig.

I stressede perioder har Aikido været et godt værktøj til at finde roen igen, og huske at trække vejret godt.